Barnets vilkår - et grundmotiv i forfatterskabet

Interessen for og engagementet i børns opvækstvilkår er en tydelig drivkraft i store dele af Nexøs forfatterskab. Fortællingen Familien Frank (1901) indledes med en scene, der er karakteristisk for hans skildringer af forholdet mellem afmægtige voksne og børn, der er gjort forbitrede af det miljø, de er en del af:

„Thorvald, Thorvald! Vil du nu komme! Vil Du nu se, Du kommer! Ja jeg skal lære Dig ikke at lystre, din infame Knægt! Du skal faa saa mange Bank – uh jeg skal slaa Dig, til Vandet render fra Dig, dit Bæst, din Laban, din –, din –, din –!“Skræddermadam, Vaskekone Frank maatte stanse for at trække Vejret. Hun stod midt ude paa Gaden med bare Ben i Træskoene og Skørterne fæstet langt op over de tynde Skanker. Haaret hang i tynde, svedige Tjavser under Tørklædet, og hendes magre, rødplettede Ansigt fortrak sig i afmægtigt Raseri.

Det er madam Frank, der råber og skriger sin afmagt ud over den bornholmske købstad, Neksø eller Rønne, hvor historien foregår. Hun må stå model til sin fordrukne mand, skrædder Franks eskapader og udskejelser, herunder at han bruger næsten hver en klink af det, der er deres fattige levebrød. Sønnen, den 15-årige Thorvald, har udviklet sig til en lømmel af en skidt knægt, der stjæler, lyver og allerede er straffet af politiet, og han rækker blot tunge ad sin mor og håner hende. Thorvald er en forhærdet forbryder in spe:

Det smigrede ham ligefrem at blive betragtet som Byens værste Gadedreng; og naar Præst og Skolelærer heller saa hans Hæl end hans Taa, var han dem inderlig taknemmelig for det og blev borte.Han var lige saa forhærdet over for Prygl som Faderen og pralede af dem som en Samler af sine Samlinger. De var i hans Øjne helt og holdent Betalingsmiddel, og han havde en ret god Vurderingsevne: saa og saa mange Klø for saa og saa stor en Slyngelstreg.

Drengen ses imidlertid i et dobbeltlys i fortællingen, for han beskrives samtidig som en opvakt, køn og begavet knægt, om end han er ødelagt af sine omstændigheder. Siden i handlingsforløbet bliver madam Frank syg og sengeliggende, og her viser Thorvald sine bedre sider ved at træde hjælpende til. Moderen har været køn engang og blev forført af sin daværende husbond, brygger Dam, som altså er knægtens biologiske far. Romanen slutter med at etablere et håb for at de to, Thorvald og hans rigtige far, brygger Dam, vil etablere det far-søn forhold, som drengen har savnet. Samtidig drukner skrædder Frank, som ingen rigtig kan savne.

Nexø skildrer ofte, og især i den tidlige del af forfatterskabet, fædre, som drikker og på det groveste svigter deres børn, som så udvikler sig helt skævt, mens mødrene skriger deres afmagt ud i rummet i deres elendige sociale omgivelser. En af madammerne i Familien Frank udtrykker det sådan: „Ak ja, de smaa Børn træder Moderen paa Skødet, de store træder hende paa Hjertet, hedder det jo, og det skal ogsaa nok slaa til.“

Denne stadige indkredsning af forholdet mellem børns vilkår under opvæksten og deres senere, ofte forhindrede, muligheder, udgør et grundmotiv hos Nexø. Der er ikke så få træk i hans egen opvækst, som kan forklare hans optagethed af motivet, men der er også i årene omkring 1900 en stærk debat i de nordvesteuropæiske lande om industrisamfundets ødelæggelse af børn og deres muligheder.

I England og Tyskland havde ikke mindst Karl Marx tændt en debat med udgangspunkt i sine skildringer af, hvordan børn ned til 7-9 års alderen dels er blevet sendt ned i de snævre minegange for at bryde kul, dels arbejder ved livsfarlige maskiner eller i fabrikslokaler uden frisk luft og lys. Disse beskrivelser gik i slutningen af 1800-tallet Europa rundt, især i den spirende socialistiske eller socialdemokratiske presse. Herhjemme er det ikke kulminer, men dels landbrugets, dels store dele af industriens udnyttelse af børn, som gøres til genstand for debat i den gryende arbejderbevægelse samt i filantropiske kredse af borgerskabet. Socialdemokraten, agitatoren og journalisten Peter Sabroe spiller således en betydelig rolle ved at rejse land og rige rundt med flammende foredrag om, hvordan der handles ilde med børn. Martin Andersen Nexø kendte og beundrede – i lighed med kollegerne Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg – Peter Sabroe, der omkom i en togulykke ved Bramming i 1913.

I Sverige udgav den kontroversielle forfatter og pædagog Ellen Key sin debatbog Barnets Aarhundrede (1900, da. 1902), der var med til at sætte gang i en omfattende debat om børns og familiers vilkår, herunder specielt moderens rolle. I England og USA udkom der samtidig i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en række romaner og skuespil, som på fantasifuld vis omhandler forholdet mellem barnets fantasi og voksnes fortrængninger i såvel borgerskabets som arbejderklassens familier. Disse bøger og fortællinger har børn og det barnlige i centrum, ofte som hovedpersoner; det gælder eksempelvis romaner, dramatiske værker og fortællinger af Lewis Carroll, Mark Twain og James Barrie.

Det er langt fra sikkert, at Andersen Nexø kendte til disse litterære arbejder i de første år af 1900-tallet, men børns og barndommens vilkår bliver sammen med deres roller som samfundsindivider, arbejdskraft og seksuelle væsner sat til debat, ligesom især deres ret til blot og bart at være børn hævdes af sociale agitatorer, filantroper, pædagoger såvel som kunstnere og debattører i samtiden. Martin Andersen Nexø bidrager meget væsentligt til dette kor, og han er én af dem, der taler vægtigst om børns ret til at være børn. Det lader sig let spore til sider af hans egne opvæksterfaringer.