Den første kvindelige tjenestemand

Til de tidlige, typiske kvindejob hørte arbejdet som lærerinde og siden hen også telegrafistinde. I 1863 blev Mathilde Fibiger den første kvindelige telegrafist og var således også i praksis en foregangskvinde. Hovedtelegrafstationen med Morseafdeling I i Købmagergade, København, fotograferet i 1917.

.

Minona floppede – totalt. Bogen gav ingen skandalesucces, kun skandale, og den vakte overhovedet ingen interesse sammenlignet med Clara Raphael. Selvom det i 1856 lykkedes at udvirke en lille årlig understøttelse til hende fra enkedronning Caroline Amalie, formentlig ved Grundtvigs mellemkomst, var det egentlige forfatterskab dermed forbi. Omgivet af skandale, som hun var, havde hun vanskeligt ved at finde ansættelse som huslærer, og efter udgivelsen af Minona ernærede hun sig selvstændigt som syerske og oversætter. Resten af sit liv offentliggjorde hun kun ganske lidt.

Alligevel nåede hun at skabe endnu et gennembrud for kvindesagen i Danmark. I 1863 blev hun overtalt til at søge uddannelse som telegrafist, og efter endt uddannelse i 1866 blev hun den første kvindelige tjeneste“mand“ i Danmark. Hun var selv klar over betydningen af dette, og til vennen Fredrik Bajer skrev hun den 8. januar 1871: „Min Virksomhed ligger jo netop indenfor Emancipationens Omraade, og om Forfatterinden end er død, saa lever jo Arbejdersken.“ Det er heller ikke overraskende, at hun ved dets stiftelse blev medlem af Dansk Kvindesamfund. Hendes tjenestetid som telegrafist blev dog kortvarig: Allerede i 1872 døde hun af lungebetændelse.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Den første kvindelige tjenestemand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig