Skjoldborg måtte selv skyde penge i udgivelsen af sin første roman, En Stridsmand (1896), for ingen forlægger turde binde an med noget så underligt som en roman, der havde en husmand som hovedperson. Det var simpelthen aldrig set før. Den lille roman indledes med digtet „Du Husmand“, der her i romanen dedikeres „Til den danske Husmand!“ Første strofe rummer det anslag og den kampklare ideologi, som handlingsforløbet i romanen udfolder:

Du Husmand, som ørker den stridige Jord og vover din Arm og din Bringe, som drager Kulturens det første Spor med Plovjærnets sølvblanke Klinge, – mer Ridder du er med din barkede Haand end mange, der pyntes med Stjerner og Baand og tripper paa bonede Gulve.

Handlingens absolutte hovedperson er Søren Brander, der lever en sorgløs og lystig ungdomstilværelse, men som i mødet med Ane forstår, at han har en gerning at udføre i tilværelsen, nemlig at udfolde husmandens lod her på jord. Men først føres læseren ind i det landskab, der er en meget væsentlig med- og modspiller for menneskene i Skjoldborgs fortællinger:

Fra Skagerak slynger sig ind over fladt Land langstrakte Flyvesandsbjerge, der samles i Knuder og spredes i Kæder. Paa Fladerne mellem disse Sandmiler stiger Røgen op fra ensomt liggende Hytter, og her gaar Nybyggeres Plove.Her er et urgammelt, udyrket Land for ungt Mod og unge Arme, for dem, der ikke ejer Guldnøglen, som aabner Indgangen til de fede Marker, hvor Kløveren gror. Her er ingen Menneskehaand til at lede Vandet, der siver og rinder, hvor det vil gennem Klittens golde Sand, afsættende rølket Rust paa Græssets Stængler, som svaje i den stille Strøm. Et herreløst Land for Jordens Kryb og Markens Dyr.

Landet, som vi i dag ville kalde marginaljorder, beskrives metaforisk som på en gang jomfrueligt og herreløst, så husmandens forpligtelse er både af erotisk og hellig karakter. I forhold til „Slid“ skildres Søren Brander i en En Stridsmand som en mere hel person, der nok har bandet og sviret og moret sig som ung, men som nu forstår sit kald som en dobbelthed af fysisk arbejde og åndelig stræben. På den måde er En Stridsmand forløbsmæssigt opbygget som en dannelsesroman. Søren Brander indtager sin plads i en slægtskæde, der forvalter gaverne fra 'det urgamle, udyrkede land', hvorved han altså ses som en traditionsforvalter og -fornyer.

Stridsmanden sætter sin dagsorden i forholdet til de bønder, der lever på fed jord længere inde i landet, og i forholdet til dem, der repræsenterer den mulige opløsning af de vigtige arbejds- og påholdenhedsdyder, for „Sørens Vilje var ligesaa sej som de Rødder, hvoraf han flettede sine Kurve“. Husmanden Søren er ikke bare halsstarrig, som Ole i „Slid“, men et menneske, der samtidig med, at han kultiverer den ydre natur, lader sin egen indre natur forme og udvikle sig.

Skjoldborg lader således sin helt, sin stridsmand, udfolde en utopi, der både er visionær og konkret historisk bundet til en egn og en virkelighed, der var let genkendelig, ikke mindst for samtidens forslidte husmænd. Skjoldborg kan da lade sin Søren Brander forme dette testamente:

For sidste Gang lod den gamle Stridsmand saa i Tankerne Blikket glide over sine Agre, der bølgede bag grønne Hegn, det lille Kongerige, han havde erobret fra den raa Klit. Og saa sagde han til Sønnen: „Lad mig se, min Dreng, at du aldrig giver dig fortabt! Jeg skal fornemmelig sige dig, hvad du gerne kunde tænke ved imellem Stunder: den, der vil noget, han kan ogsaa noget!“

Han døde en let og rolig død.

Dette råd, denne formaning til sønnen, rummer kernen i det, Skjoldborg gerne ville med sin roman, nemlig vise samtidens husmænd en vej frem mod den selvrespekt, som de hverken politisk eller økonomisk havde let ved at få, men det ligger også i opfordringen til dem, at de selv må handle for at gøre sig uafhængige af de magtens, traditionens og identitetens bånd, som binder dem.

Romanen Kragehuset (1899) følger op på denne diskussion af personlighedsdannelse som nødvendig forudsætning for værdighed. Kragehuset skildrer dels en ældre slægt, som er helt og aldeles optaget af at slide for udkommet og for at komme på den rigtige side af sultegrænsen, men de modstilles i romanens handling de yngre, som gennem de grundtvigske højskoler er blevet gjort politisk bevidste, oplyste og åndeligt vakte. De repræsenterer den ny tid og de nye generationer i det Skjoldborg'ske univers.

Meget af det, som Skjoldborg arbejdede hårdt for, begyndte at lysne eller i det mindste få retning omkring 1900. De københavnske arbejdere fik indrømmelser storstrejken og lockouten i 1899, systemskiftet blev gennemført i 1901 og, hvad der var vigtigst for Skjoldborg: De første love og forordninger til sikring af husmændenes eksistensbetingelser blev vedtaget. Der var dog stadig langt igen, men nu kunne Skjoldborg for alvor identificere sig med kræfter i samtiden, og hans store litterære år ligger fra omkring 1900 til omkring 1915.

Skjoldborg havde den sorg, at hans Dorothea døde i 1900; fra hende havde han foruden kammeratlig støtte også fået det grundtvigske ind i sit liv. Han giftede sig imidlertid ret hurtigt igen, i 1902, med Louise, der beskrives som en storsindet, sanselig og slagfærdig kvinde fra det københavnske proletariat. Fra hende fik han erfaringer fra socialismen og arbejderklassen på stenbroen ind i sit liv, ligesom han lærte agitatoren og journalisten Peter Sabroe at kende. Skjoldborg erklærede senere i Min Mindebog, at han i begge sine ægteskaber havde det held at have giftet sig med kvinder, der forstod at sætte ham på plads. Skjoldborg kendte såmænd godt de sider af sig selv, hvor flegmatikeren, festmennesket og den umiddelbare lystnyder sad. Måske blev endda nogle af hans hovedpersoner en slags spejlbilleder af de viljestærke mænd, han bestemt ikke selv var en af.

Samme år, som han blev gift igen, opgav Skjoldborg sit lærerembede og helligede sig nu helt og fuldt sit forfatterskab og sine foredragsturneer.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Du Husmand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig