Et kys af år - Morten Nielsen

Bemærkelsesværdigt få af besættelsestidens lyriske stemmer bevarede deres kraft, efter at krigen var forbi. Beredskabsdigtningen mobiliserede mange skribenter, men resulterede ikke i mange lyriske præstationer, som eftertiden har fundet mindeværdige. Til gengæld er én af dem blevet stående og stort set kommet til at inkarnere besættelsestidens lyriske udtryk i det hele taget, nemlig Morten Nielsens værk. Flere af hans digte er blevet klassikere, evergreens, der med uforglemmelig klarhed udtrykker erfaringer, der nok til enhver tid er typiske for ungdomsårene, men som i digtene er umiskendeligt farvede af de krigsår, der dannede ramme om Morten Nielsens egen ungdom. Denne var kort og blev afbrudt særdeles abrupt. Kun 22 år gammel blev han, og kun én digtsamling nåede han at udgive, før han den 29. august 1944 blev offer for en vådeskudsulykke.

Omstændighederne omkring ulykken er aldrig blevet fuldt opklaret, men meget taler for, at den skyldtes hans egen fejlhåndtering af en Mauser-pistol, som han anvendte i sit illegale arbejde for modstandsbevægelsen. Denne ene biografiske omstændighed har imidlertid været medbestemmende for eftertidens modtagelse af forfatterskabet og har medvirket til, at hans lyrik har opnået en repræsentativ status for den litterære aktivisme mod værnemagten. Få år efter krigen blev han en samlingsfigur for sin generation, om end der var stor uenighed om fortolkningen af forfatterskabet. „Det er, som om hans væsen staar aabent til alle sider, igennem ham faar modsætningerne forstaaelse af hinanden og opdager, at de trods alle temperamentsforskelle udtrykker samme virkelighedserfaring“, skrev Ole Wivel i Heretica i 1949 i et forsøg på at udjævne meningsforskellene. Betydningen af Morten Nielsens funktion som samlingsfigur for den tidlige efterkrigstids forfattere er vanskelig at overvurdere.