Ud over metrikken havde også den danske grammatik teoretikernes interesse. Til grammatik regnedes her også ortografi, dvs. retskrivning, og indimellem også prosodi og stillære. Peder Syvs første teoretiske værk, Nogle Betenkninger om det Cimbriske Sprog, er nærmest en blanding af nordisk og indoeuropæisk sprog- og litteraturhistorie og ordlister. Hertil kommer mere end hundrede små litteraturprøver af egen tilvirkning. Syv regnede med fire europæiske sprogfamilier: græsk, latin, slavisk og cimbrisk, fx skulle russisk oprindelig stamme fra cimbrisk! Syv slog på, at det ikke kun gjaldt om at kunne fremmedsprog som latin og tysk; også det danske burde dyrkes.

Fjerde afdeling i Betenkninger (…) ender med en opfordring til at tjene fædrelandet ved at dyrke sproget: „Men hvor meget baade i Historier og anden gavnlig handel fattes os? lader [lad] os derfor stræbe hver for sig, at tiene vort fæderneland, ikke aldene at dyrke ioorden der udi, men end-og sproget.“

At regler for retskrivning (ortografi) kunne være tiltrængt, har citaterne på ældre dansk allerede demonstreret. Navnlig gør en mængde overflødige bogstaver læsningen af ældre tekster ret vanskelig, fx kræffuer for kræver. Også den fuldstændig fri anvendelse af u for v eller i for j (eller omvendt) gør det til lidt af en udfordring for en nutidig læser at læse ældre tekster uden moderne omskrivninger. Den vigtigste forskel på tilgangen til principperne for retstavning ligger i, hvordan man forholder sig til relationen mellem skriftsproget og talesproget. Man kan som Peder Syv følge fransk-italieneren Julius Cæsar Scaliger, der i De causis Linguae Latinae (1540) udtrykker, „at man skal skrive, som man taler“.

Den modsatte mening: „man skal tale, som man skriver“, står land-brugsreformatoren og senere biskop i Viborg Henrik Thomæsøn Gerner (1629-1700) for. Han udgav de dansksprogede lærebøger Orthographia Danica 1678-79 (Dansk retstavning) og Epitome Philologiæ Danicæ 1690 (Uddrag af en dansk sproglære) og slog her til lyd for, at skriftsproget skal følge de retningslinier, der kan udledes af gode, ældre danske skrifter som Bibelen, Rimkrøniken eller lovbøgerne.

Syv og Gerner er ofte blevet stillet op som modpoler i den ortografiske debat. Intet var for småt til at blive diskuteret. De kunne fx ikke blive enige om stavemåden af og, hvor Syv skriver og, mens Gerner vil have oc, ligesom de i det hele taget så forskelligt på anvendelsen af bogstavet C i dansk. Heller ikke de andre 'fremmede' bogstaver som Z, Q og X kunne de blive enige om anvendelsen af.

Trods stridighederne om principper for retskrivningen kunne Syv og Gerner dog skrive venligt til hinanden i tidens almindelige højtravende stil. Syv kaldte Gerner sin „store ven“, og de kommenterede hinandens værker inden udgivelsen. Men derfra og så til at rette sig efter den andens anvisninger var springet for stort. Syv havde et specialindbundet eksemplar af Gerners værk med indskudte hvide blade. På disse sider fik Syv frit løb for sin uenighed.

Med inspiration fra en anden stor dansk grammatiker, Erik Pontoppidan (1616-78) fra Køge og Ølsemagle, der i 1668 udgav Grammatica Danica på latin, søgte Syv at oversætte en mængde latinske grammatiske begreber til dansk. Hvad angår retskrivning, kom man i det lange løb til at følge flere af Syvs end af Gerners forslag.

Et andet led i det nationale (sprog)projekt er storstilede forsøg på at udarbejde danske ordbøger; og det varede endnu 100 år, inden vi her i landet fik en ensartet retskrivning, der fulgtes af alle. Ud over Syv leverede mange gode kræfter, først og fremmest præster, bidrag til Mathias Moth (o. 1647-1719), der gennemarbejdede stoffet, så der ved hans død var henved 60 bind klar til tryk. To prøvesider i forskelligt udstyr blev trykt, men samlingen, der aldrig er udgivet, har på forskellig måde dannet grundlag for senere ordbøger.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Fra ortografisk anarki til normdannelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig