Hyldest til livskraften - Thøger Larsen

Thøger Larsen (1875-1928) er forbundet med den gruppe af i øvrigt indbyrdes meget forskellige kunstnere, der omfatter digteren Jeppe Aakjær og maleren Johannes Larsen, som var hans personlige, nære venner, Johannes V. Jensen, som også var en ven, men hvis vidtløftige projekt med en jysk bevægelse og især interesse for racestudier irriterede Larsen meget. Desuden Johan Skjoldborg, Knud Hjortø, Martin Andersen Nexø og Jakob Knudsen, komponisterne Carl Nielsen, Thorvald Aagaard med flere. Til vennerne hører også Sophus Claussen og den åndsbeslægtede Ludvig Holstein.

De var fælles om at søge en ny livsbekræftelse i samtiden, for nu at referere til et begreb, som Thøger Larsen selv bruger. Livsbekræftelsen gælder en drejning ud mod den fysiske, sociale, stoflige virkelighed, bort fra refleksionssygen og de indadvendte selvspejlinger, som den sene naturalisme og symbolisme havde dyrket. Her vender Thøger Larsen blikket i retning af de fælles skabende kræfter i universets og naturlovenes store bog, samtidig med at han har sanserne skarpt rettet mod det helt nære.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Hyldest til livskraften - Thøger Larsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig