Den unge Agnes Henningsen 1895 som enlig, fraskilt, selverhvervende mor med sine fire børn. Fotografiet samler alle fem, hvad der sjældent lykkedes i hendes liv.

.

I 1891 debuterer Agnes Henningsen i tidsskriftet København; det er Herman Bang, der hjælper hende på vej, også med pseudonymet Helga Maynert, der skjuler lærerkonens identitet og skåner mandens rygte. Og i 1899, fire år efter familiens opløsning, udgiver hun sin første bog, romanen Glansbilledet. En Historie om Damer. Stilen er den impressionistiske med scenisk komposition og en tilbagetrukken fortæller, der registrerer replikker og stemninger. Rammen er pensionatet, motivet kærligheden, belyst gennem et persongalleri, hvis skæbner flettes sammen i den fælles bopæl og relationerne til de samme mænd. I centrum står den unge Anna Bloch, der skal træffe sit kærlighedsvalg, der spejles af historier om lykkelige og ulykkelige ægteskaber og skilsmisser og et selvmordsforsøg. Det moderne er ikke blot formen, men også pro-blemstillingen, der understreger kærlighedens usikkerhed. Det handler ikke længere blot om at finde den elskede, men om at turde vove en kærlighed uden livstidsgaranti.

Denne garanti er for alvor forsvundet som kærlighedsgrundlag, og dette vilkår belyses på godt og ondt gennem hele forfatterskabet som en sang om frihed, en hyldest til usikkerheden, men også som en angst for det endelige tab, når mændenes hyldest holder op og kærligheden igen må omdefineres. I Strømmen (1899) klinger naturalismens sortsyn med i beretningen om købmandsdatteren Karen Sofie, der glider eller lader sig glide nedad til prostitutionens grænse. Arver hun viljesvaghed efter sin alkoholiserede moder? Eller er det pengemangel, der driver den enlige kvinde mod rige elskere? Eller ulykkelig kærlighed til afvisende knudemænd? Karen Sofies strømmen nedad spejles i veninden Lykkes viljefaste insisteren på at klare sig, og romanen indgår samtidig i Agnes Henningsens selvbiografiske projekt.

I Byen erobret (1945, tredje erindringsbind) beskriver Agnes Henningsen sit erotiske forhold til godsejeren Johan Knudsen; han inviterer hende til Sverige, og denne rejse gengiver hun i erindringerne indirekte gennem indsættelsen af et kapitel fra Strømmen, hvor Karen Sofies elskede beder hende komme – blot for at bryde forholdet. I erindringerne får dette indsatte kapitel karakter af en smerteskrift, der ikke kan gengives direkte i første person, men det bliver også en triumf, da Agnes Henningsen sender kapitlet til Johan Knudsen, der kvitterer med at rose hendes præstation. Siden lever erindringen og teksten videre, da hun gør kapitlet til del af sit oplæsningsrepertoire. Psykologisk kan denne tekst- og livshistorie læses som et dokument om frihedens ufrihed, om det dunkle ufortællelige punkt i kærlighed og drift, der ikke kan gøres til del af den lette fortælling. Samtidig er det en demonstration af, hvordan skriften kan bruges til at forvandle smerten til fortælling; den kan også læses som eksempel på den klassiske fortælling om, hvordan forfatteren snylter på livet, der omformes til et stykke scenekunst, hvor forfatteren selv træder frem og med et moderne udtryk performer sin personlige biografi i tredje person. Den er alt dette på én gang og derigennem et udtryk for, hvordan Agnes Henningsen administrerer de porøse grænser mellem liv og skrift og modsigelserne i sit projekt med livet og kunsten.

To år efter debutromanen udgiver hun Polens Døtre (1901), et hovedværk i det tidlige forfatterskab og en hyldest til Georg Brandes. Det splittede Polen danner en melankolsk klangbund for historien om tre kvinders kærlighed og livsprojekt; for den ene munder romanen ud i en sjælelig tragedie, hun er en af Agnes Henningsens ødelagte kvinder, den letsindigste af dem bliver fysisk syg, mens den unge idealist Halina vier sit liv til mindet om den umulige kærlighed til Percy Branner: „Percy Branner, tænkte hun. Du tager min sidste Tro paa Lys og Lykke med dig. Naar Livet synes dig ynkeligt, da er det bare de tykke Egoister, som kan se det anderledes – Dit Tungsind vil altid blive over mig“. Polens skæbne og Branner-skikkelsens opflammende taler bliver dele af kærlighedshistorierne, der får en betydning ud over sig selv.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Kærlighed uden garantier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig