Læreren Skjoldborg

Johan Skjoldborg voksede op i Øsløs på halvøen Hannæs, der ligger nord for Aggersund og Løgstør Bredning med panorama over Limfjorden og dens kystlinjer. Bag Øsløs, ud mod nordvest, strækker de sumpede, flade områder kaldet Vejlerne sig, og bag dem igen rejser klittagene sig som barske symboler på den goldhed, der kunne bydes datidens fattige husmænd. Der er ikke meget liv i landsbyen Øsløs i dag, men i Johans barndom var det en fungerende landsby, og der foregik en betydelig erhvervssejlads på Limfjorden med fragt af varer og folk på kryds og tværs.

I Min Mindebog. Barndommens Dage (1934) skrev Skjoldborg i oplevelsernes og erfaringens modnede perspektiv om barndommens sted:

Her sad jeg som en lille Dreng og saa paa de fremmede Folk, forundredes over deres Væsen, hørte paa deres aparte Maal og lyttede og lyttede til Mennesker fra Mors og Thy, dem søndenfra og dem vesterfra, der skulde østover og nu en kort Stund hvilede sig her i min Faders Hus. Jeg lærte dér, at man skal dele sit Brød, sin Knapost og sin Dram med den, der i Øjeblikket intet har – og det hører med til et Hjem at byde den trætte Vandrer til Hvile, og jeg lærte i det lille Hus ved Vejen – at lytte.

Således erindrer Skjoldborg huset, som hans faders gæstfrihed åbnede. Faderen havde en lod jord og var altså husmand, men først og fremmest var han skomager, og dertil drev han lidt beværtning med en dram og lidt ost, hvis det trængtes. Johan Skjoldborg beskriver sin far som et menneske, der var præget af intelligens, humør, store idealer på det sociale område, lyst til fest og selskabelighed, så her var liv og glade dage. Moderen skildres af Skjoldborg som et langt mere underspillet menneske, en fordringsløs, mild og stille husmandskone. Men det billede af sin barndom, Johan Skjoldborg formidler blandt andet i sine erindringer, er præget af varme, menneskelighed samt tidlig opmærksomhed over for det andet menneskes behov og kår. Det er under alle omstændigheder også det, der optager den voksne forfatter, som alle steder søger at skildre og forme de forarmedes muligheder for at få del i en medmenneskelig grokraft og social bæredygtighed. Skjoldborg er solidaritetens digter. Men han er også Limfjordens digter, og mange steder vil man i hans værker genkende dette lave, vandrige landskab, hvor karrige sandområder veksler med fede lerjordsområder længere inde i landet.

Den unge Johan blev sendt i købmandslære i den dengang driftige købstad Nibe, men hans ben kunne ikke holde til butikslivet, så faderen fik den idé at 'udstykke ham på aktier', det vil sige, han bad hjemegnens folk med penge på lommen om at tegne aktier i en læreruddannelse til sønnen, hvilket ikke var en helt ukendt ting på de tider. Det lykkedes faktisk! Johan kom på Ranum Seminarium og bestod eksamen som lærer i 1881. På seminariet stiftede han for alvor bekendtskab med dansk litteratur, og han blev – i lighed med Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø – grebet af de muligheder, han her mødte for at udtrykke de følelser og tanker, som boblede i ham. Skjoldborg peger selv i sine erindringer på eksempelvis Johannes Ewald og romantikerne som store forløsere. Der er en anden ting, de nævnte digtere havde tilfælles, nemlig mødet med de Grundtvig-Kold'sk inspirerede lærere i grundskolen, der erstattede terperi i Balles Katekismus og Birchs Bibelhistorie med nye idéer og oplevelse og fortælling som koncept for indlæringen.

Efter lærereksamen, som trods den unge Johan Skjoldborgs gode hoved ikke indbragte førstekarakter, havde han svært ved at finde fast embede. Det frie skolesyn, hvor børnene skulle styrkes i deres oplevelse i stedet for at terpe, og hans måde at undervise på vakte ikke alle steder begejstring i de nordvestjyske landbosogne. Han blev imidlertid fastansat ved Koldmose skole i Tranum sogn fra 1885 efter at have haft en lang række hjælpelæreransættelser, højskolelærerjob samt i øvrigt draget rundt med foredrag. Noget helt afgørende for Johan Skjoldborgs liv på dette tidspunkt var ægteskabet med kommunelærerinden på Kollerup pigeskole, Mariane Dorothea Nielsen, som var 25 år ældre end den 22-årige Johan, og som utvivlsomt kom til at forvalte de undertiden noget løbske følelser hos den unge husbond.