Multikunstner og folkekær avantgardist - Robert Storm Petersen

Jæ' vovnede forleden Da'e ved a' der var en, som a' der slog mig i Selleri'en med en Hal'flaske og sae' – vovn op Sofus – og saa vovnede jæ' – men man skal jo lyde Kommandoen, som a' der staar i Vedtægterne for Vejvæs'net a' attenhundrede og otte og tyve slet. Det var Bumle Niels, som a' der klinkede mig – han æ' en gammel Dreng med Glasøje og Tenor til hver en Tid.

Sådan sætter Robert Storm Petersen (1882-1949) sin fortælling „En hæderlig Mand“ (1932) i gang: med en monolog, der ligner fri improvisation. Det mundtlige præg er bevaret i skriftsproget, så vagabonden Sofus står lyslevende for os. Hans jargon, viltre billeddannelser og grammatisk diskutable sætningssammenføjninger kan bestemmes som lavkøbenhavnsk fra det tidlige 1900-tal, men forfatterens glæde ved at fortabe sig i digressioner kendetegner skrønemagere til alle tider.