Jæ' vovnede forleden Da'e ved a' der var en, som a' der slog mig i Selleri'en med en Hal'flaske og sae' – vovn op Sofus – og saa vovnede jæ' – men man skal jo lyde Kommandoen, som a' der staar i Vedtægterne for Vejvæs'net a' attenhundrede og otte og tyve slet. Det var Bumle Niels, som a' der klinkede mig – han æ' en gammel Dreng med Glasøje og Tenor til hver en Tid.

Sådan sætter Robert Storm Petersen (1882-1949) sin fortælling „En hæderlig Mand“ (1932) i gang: med en monolog, der ligner fri improvisation. Det mundtlige præg er bevaret i skriftsproget, så vagabonden Sofus står lyslevende for os. Hans jargon, viltre billeddannelser og grammatisk diskutable sætningssammenføjninger kan bestemmes som lavkøbenhavnsk fra det tidlige 1900-tal, men forfatterens glæde ved at fortabe sig i digressioner kendetegner skrønemagere til alle tider.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Multikunstner og folkekær avantgardist - Robert Storm Petersen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig