Harald Kidde fotograferet med sin hustru Astrid Ehrencron-Kidde i tiden omkring deres bryllup i 1907. Astrid Ehrencron-Kidde måtte opgive en karriere som pianist på grund af en ryglidelse, men opbyggede siden et omfattende forfatterskab. Hun har skildret sit liv og sit ægteskab med Harald Kidde i erindringsbogen Hvem kalder (1960).

.

Harald Kiddes hu stod egentlig til lyrikken, men han blev af litteraturkritikeren Vald. Vedel rådet til i stedet at forsøge sig som prosaist. Resultatet blev en samling små prosa-lyriske tekster, Sindbilleder, hvormed Kidde debuterede som 22-årig i 1900, ligesom han dyrkede den samme form i den senere samling Luftslotte (1904).

Disse korte fortællinger og dialoger er skrevet i en tidstypisk symbolistisk eller allegorisk stil. „Parabler“, kaldte forfatteren dem selv. En lignende allegoriserende kortprosa finder man hos fx Johannes Jørgensen, Viggo Stuckenberg og Ernesto Dalgas. Det gennemgående motiv er følelsen af fremmedhed, håbløshed og træthed, således som det også næsten allerede fremgår af den korte og knappe form. Det synes, som om teksterne ikke besidder fremdrift og kraft til at samle sig i en selvstændig og fremadskridende fortælling. I stedet gentages bibelske beretninger eller klassiske myter, men vendt om i en nærmest blasfemisk vrængen.

„Den første Sten“ er en sådan blasfemisk omvending af den evangeliske fortælling om kvinden, som folkeskaren vil stene for hor. Som i evangeliet maner Jesus til tilgivelse og selvbesindelse: „Den, som er ren, kaste den første Sten“ – men hvor den hævngerrige folkeskare i evangeliet derefter opgiver deres forehavende og vandrer beskæmmet bort, bliver hans ord hos Kidde besvaret af et hvinende stenkast. Adam, Kain og Judas skildres som tragiske helte, men også Jesus må efter sin opstandelse indrømme, at hans mission er mislykkedes: „Ja, frygt kun, frygt og strid – det må I, om I skal frelses – selv må I frelse jer selv.“

Modsætningen mellem livsuduelighed og livskraft anskueliggøres ofte som en modsætning mellem mand og kvinde. I „En Kvinde“ plukker en forfængelig ung pige en blomst af den korsfæstedes tornekrone for at smykke sit hår. „Æblerne“ er en omvending af Det Gamle Testamentes syndefaldsberetning. Hos Kidde river kvinden en hel gren med æbler til sig, da den nølende mand vægrer sig ved at række hende en enkelt af de forbudne frugter. „(…) nu tog jeg mange, og med mange vil jeg dele dem“, erklærer hun trodsigt.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Omvendte fortællinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig