Titelbladet til originaludgaven af Hans Adolph Brorsons Troens rare Klenodie, 1739.

.

Det første lille salmehæfte, som Brorson udsendte, indeholdende 10 salmer, ni originale og en oversættelse, blev året efter fulgt af et nyt, Nogle Advents-Psalmer, med 13 salmer og en adressat, der rækker ud over det lokale: „Gud til ære og Hans Kircke til opmuntring“. De små hæfter fortsatte med at komme i et stigende tempo frem til 1735, først med salmer til kirkeårets øvrige festdage, siden samlet om tematiske begreber af dogmatisk og fromhedspsykologisk karakter. Efter sådanne 11 hæfter med tilsammen 181 salmer fulgte efter en pause på fire år en monumental samlet og udvidet udgivelse under titlen Troens rare Klenodie (1739), nu med tilsammen 257 salmer. Dette værk blev siden udsendt i nye udgaver og voksede undervejs til 283 salmer. Af disse er de 81 originale arbejder fra Brorsons hånd, nogle få (fem) er skrevet af bekendte til Brorson, og 197 salmer, som Brorson har oversat fra tysk, de fleste hentet fra Tøndersalmebogens pietistiske repertoire.

Hvor salmerne fra de små hæfter efter behov kunne vandre over i diverse salmebøger, bliver det med Troens rare Klenodie klart, at værket er komponeret efter sin egen overordnede idé og stigende rytme. Efter det indledende afsnit, „Troens Frydefest“, med salmer til kirkeåret følger seks afsnit om troens Grund, Midler, Frugt, Kamp og Sejr, Herlighed og Ende, det hele delt op i 59 temaer. Ad denne sindrige himmelstiges fromhedspsykologiske trin løftes den enkelte sjæl mod foreningen med sin frelser. Samlingen er tænkt brugt ved privatandagter, hvad der forklarer, at Brorson i titlen har erstattet begrebet „salmer“ med „åndelige sange“. Planen må tidligt have stået Brorson klar, for teksterne i Troens rare Klenodie optræder stort set i den orden, hvori de blev udgivet. Mens første hæftes julesalmer alle er originale (på nær „Frisk op til fryd, alt christen-blod“, der skiller sig ud både som oversættelse og påskesalme), er forholdet mellem originaler og oversættelser i anden samling omvendt. Her udsender Brorson en række oversatte advents-, nytårs- og helligtrekongerssalmer, der i Troens rare Klenodie indrammer første hæftes tekster. Den eneste original, „Fryd dig! du JEsu bruud“, hvis glædesråb apostrofisk gentages i alle salmens 23 strofer, placeres som samlingens første salme og intonerer dermed ikke kun advent i snæver forstand som perioden op til jul, men hele det store værk, der leder sjælen frem til mødet med Gud. Her synes Brorson at lægge sit spor ud.

Titelbladet til den samlede udgave af salmerne, Troens Rare Klenodie i nogle Aandelige Sange forestillet af Hans Adolph Brorson, angiver på en måde, der ikke tidligere var set, værkets tematiske enhed og metode. Selve titlen, Troens Rare Klenodie, oversættes almindeligvis ved „troens sjældne skat“. Udtrykket „klenodie“ er hentet fra Paulus' ord (1. Kor. 9,24) om den sejrskrans, atleter vandt på løbebanen, og ud fra en opfattelse af livet som en symbolsk løbebane udbygges begrebet med en række sidebetydninger som martyrkrone, Jesu tornekrone og brudekrone, der symbolsk sammenbinder værket. Til titlen har Brorson om sin digteriske metode føjet den oplysning, at klenodiet er „forestillet“. I begrebet ligger to betydninger, dels at Brorson har stillet klenodiet foran den andagtsøgende som et anskuelsesbillede, dels at salmerne er forestillinger, dvs. imaginære billeder, skabt af Brorson til støtte for en kristen meditation. I billeddannelsen iagttager psyken sig selv. Mens reformationstidens salmebøger angav, at salmerne var uddragne af den hellige skrift, anførte provst Schrader i Tøndersalmebogen, at salmerne var digtet ud af levende erfaring. Det er denne metode, Brorson følger. Salmerne iscenesætter troens forløsningsvej på sindets indre scene.

Troens rare Klenodie forekommer umiddelbart som et brud med ortodoks salmetradition, men er snarere dennes genforening med den tidligt udspaltede kontrafaktur. Kingo havde forsøgt at hele dette brud i Aandelige Siunge-Koors Anden Part ved at knytte hjemmets andagt til kirkens. Brorson har stillet sig en beslægtet opgave. Men hvor Kingo nøjes med at give synderen forudsætning for at bære sin skæbne i forfængelighedens verden, forvandles den digteriske vision hos Brorson til en psykisk livsdimension, hvori sjælen smager salighedens sødme. Dette manifesterer sig i den meditative fremstillingsform, man møder i Brorsons digtning.

Det digteriske billedes meditative dimension er pointeret fra de første julesalmer, hvis hensigt hverken er at genfortælle juleevangeliet eller dogmatisk at tolke frelserens inkarnation, men at lade den andagt-søgende vende alle ydre juleskikke ryggen for at opsøge et sjæleligt rum, hvor festen fejres med Jesus. „Bort! Verdens juleglæde/ Af hvert et huus og sind,/ Hver følge nu og træde/ Til barnet JEsum ind“, lyder indledningen til den første salme (TrK. 5). Som Holberg i sin knap ti år yngre komedie fremstiller julestuerne som udtryk for usædelighed og overtro, gør Brorson op med tidens frivole juleskikke, der hverken havde krybben eller træet som symbol, men bukken. Den første gør det på fornuftens vegne, den anden på fromhedens. Med pietismens greb om statsapparatet blev deres angreb fulgt op af forordningen af 1735 om sabbatens helligholdelse, der helt forbød julestuer, og af hofpræsten Erik Pontoppidans skrift Fejekost til at udfeje den gamle surdej eller de i de danske lande tiloversblevne og her for dagen bragte levninger af såvel hedenskab som papisme (1736), periodens mest aggressivt kampberedte oplys-ningsskrift. (Skriftet blev udsendt på latin, for at det ikke blandt almuen skulle sprede de dårligdomme, det ønskede at udrydde.)

Brorsons salmer er dog ikke blot en digterisk ækvivalent til disse oplysningsbestræbelser, men en udfoldelse af deres sjælelige komplement. I salme efter salme opfordres de troende til at komme Jesus nær: „Gak sorrig-fulde sind, / Gak med i stalden ind“ (TrK. 9), „Her kommer dine arme smaa, / O JEsu, i din stald at gaae“ (TrK. 11). Forudsætningen for i fantasien at træde ind i Jesu livsrum er imidlertid den modgående sjælelige bevægelse, at man i sit eget hjerte giver rum for Jesus. I „Mit hierte altid vanker / I JEsu føde-rum“ (TrK. 7), der repeterer meditationens grundformel, lyder det i næstsidste strofe:

Ach ! kom! jeg vil oplukkeMit hierte, siel og sindMed tusind længsels-sukke,Kom, JEsu, dog derind!Det er ey fremmed bolig,Du har det selv jo kiøbt,Saa skal du blive troligUdi mit hierte svøbt.

I passionssalmerne genoptager Brorson de temaer, der kendes fra Kingo, men med en for ham karakteristisk fornyelse, at han selv træder ind i fiktionen som formidler: „JEsum seer jeg for mit øye / Som jeg ret skinbarlig stod, / Golgatha, paa dine høye / Hvor man saae Guds hier-te-blod“ (TrK. 40) og undertiden vender synsretningen: „Korsfæste! See! Jeg vil i troe / Saa inderlig med dig forbindes“. (TrK. 32) Det betyder, at applikationen, hvor den bodfærdige ser sit liv i lyset af passionen, forvandles. Mens Kingo angrende indser, at han selv er årsag til, at Jesus måtte lide („Mine synder Dommen skrev, / Og Dig hen til Døden rev!“), spalter forkyndelse og bekendelse sig hos Brorson i to. Som forkynder for verdens børn bruger han passionen som modbillede, der maner til omvendelse; som bekender bruger han „JEsu pines stand“ som forbillede, der sætter ham i stand til modigt at efterfølge Kristus:

Jeg min fod ved din vil sette,Holde ud i korsets tvang,Trængsel skal mig ikke trettePaa den snevre livets gang;Jeg har seet, hvor fast du stodTil den sidste draabe blod,Giv du mig kun mod og kræfter,Jeg vil trolig følge efter. (TrK. 40)

Det er fra denne bekendende position, at samlingen skildrer og forklarer faserne i de seks følgende dogmatisk og fromhedspsykologisk disponerede dele: Troens Grund, Midler, Frugt, Kamp og Sejr, Herlighed og Ende.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Salmeværket - Troens rare Klenodie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig