Viggo og Ingeborg Stuckenberg i deres hjem i 1893. Parret, der skrev i dialog med hinanden, forvandlede deres hjem til et følelseslaboratorium.

.

Ingeborg Stuckenbergs væsentligste bidrag til dansk litteratur er brevene, hun sendte hjem til søsteren Agnes Schwartz i Danmark, samlet i Korte Breve fra en lang Rejse (1903-04, udgivet 1986).

Brevene er gribende vidnesbyrd om forvildede følelser og savn, skrevet med en klar, frygtløs bevidsthed: „Jeg havde besluttet, da jeg rejste hjemmefra, at jeg vilde være død for jer“, skriver hun suicidalt i juni 1903. Året efter tager hun den fulde konsekvens af den beslutning og bliver en af epokens mange unge døde, ofre for den frigørelse, de selv var med til at sætte i scene. Allerede i romanen Fagre Ord (1895) udtrykker den mandlige hovedperson, Morten, en frygt for, at hans hustru, Johanne, skulle kunne finde på „at gøre alting forbi“, hvis han lader hende „rejse bort“ alene. Romanen er et eksperiment med undertitlen „En Mosaik“, fordi den er skrevet af ægteparret Stuckenberg i fællesskab. Selv om Viggo Stuckenbergs navn står alene på titelbladet, har senere forskning dokumenteret, at bogen er skrevet som en litterært iscenesat dialog mellem ægtefællerne efter deres første store krise i 1893. Som sådan er den komponeret som en serie kønsbetingede skift mellem to synsvinkler: Mortens og Johannes, der giver romanens psykologi en høj troværdighed. Tonefaldet skifter hele tiden i bogen. Viggo Stuckenbergs afsnit er præget af symbolske, stemningsskabende skumringsarabesker og vitale besværgelser af maskulin kraft, mens Ingeborg Stuckenbergs er præget af en vidtdreven usentimental hævdelse af selvstændig følsomhed og kompromisløse krav til kærligheden. Romanen beskriver den dobbelte alliance, der siden rent biografisk skulle blive en realitet. Ægteparret i romanen forelsker sig i og sværmer for partnere uden for ægteskabet, som de føler et valgslægtskab med. Og har derefter svært ved at finde hjem igen, fordi de bærer billeder med sig af dem, de har forladt. Det er ikke fysisk, men sjælelig utroskab, drevet frem i romanen af „de gamle Sange om det, vi ikke selv behersker – fagre Ord.“

I lighed med andre kunstnerpar i tiden, Siri von Essen og August Strindberg, Marie Triepcke og P.S. Krøyer, Anne Marie Brodersen og Carl Nielsen, gør parret Stuckenberg deres hjem og ægteskab til et følelsesmæssigt eksperimentarium, der forener intime erotiske sandheder og frigørelsesstrategier med et litterært potentiale og fatale selvopfyldende profetier. Det er ikke dokumenteret, men stilistisk og indholdsmæssigt tyder meget på, at Ingeborg Stuckenberg også var medskriver på Viggo Stuckenbergs ekstatiske forelskelses- og brevroman Gylden Ungdom (1891), der synes baseret på de breve, parret skrev til hinanden i forlovelsestiden i 1880'erne. Også nogle af Viggo Stuckenbergs langdigte i Sne (1901) har et dialogisk, polemisk og diskuterende præg med to synsvinkler, som var de skrevet af to temperamenter. Det gælder eksempelvis „Stemmer“ og digtet til hustruen „Ingeborg“ med de kendte strofer:

Thi to, som elsker hinanden,kan volde hinanden mer' ondtend alle de argeste Fjender,som hævner sig Jorden rundt;

og to, som elsker hinanden,kan læge de ondeste Saarblot ved at se paa hinandenog glatte hinandens Haar.

Der er en stejl maskulinitet på færde i Viggo Stuckenbergs digtning, der modsvares af det, han i Fagre Ord kalder for et „Underbillede“: en vigende følelse, knyttet til erindringen om barndommen og den første kreds med moderen som tilværelsens forsyn. Den forsonende, udglattende gestus i digtet „Ingeborg“ er et resigneret udtryk for de vitale krav om lykke, der synes at have drevet begge ægtefæller, og som står som tematisk hovedbegreb over Viggo Stuckenbergs digtning ikke blot i eget navn, men i egen ret.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Ægteskabelig og litterær dialog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig