Det sjælelige gennembrud - dekadence, idealisme og vitalisme i 1890'ernes kultur
Georg Brandes' aristokratiske radikalisme
I foråret 1888 står Georg Brandes på Københavns Universitets talerstol. Igen. Som led i noget, der både er et selvopgør og et tidsopgør, holder kritikeren en række offentlige forelæsninger om den tyske digterfilosof Friedrich Nietzsche. Læs videre ...
Harald Høffdings demokratiske radikalisme
Georg Brandes' nybrydende fortolkning af Nietzsches tænkning og digtning affødte i august 1889 en indsigelse fra den internationalt kendte danske filosof Harald Høffding. Læs videre ...
Nietzsche som pejlemærke
Neden for Georg Brandes' forelæsningspult i auditoriet på Frue Plads april-maj 1888 sad tidens vordende kunstnere og kommende kulturpersonligheder og hørte Brandes forelæse om Nietzsche. Læs videre ...
Dekadencen
Hvad der frem for alt fik betydning, var Jørgensens evne til at forene begrebet dekadence med et revolutionært potentiale. Læs videre ...
Tidsskriftet Taarnet
À rebours bliver bærer af en længsel, der rækker ud over det jordiske liv og ind i evigheden. I efterfølgeren La-Bas får denne længsel sit navn og sit sted. Læs videre ...
Luksus
Lørdag den 5. oktober 1895 afholdes der en officiel frokost-middag – en såkaldt dejeuner dinatoire – på Skydebanen på Vesterbro i København med deltagelse af det økonomiske og politiske establishment fra begge sider af Øresund. Læs videre ...
Nerveadelen
Tidens digtere ligefrem dyrkede deres sensibilitet, fordi den var afgørende for den kunstneriske inspiration. Læs videre ...
Moderne skønhedsformer – Valdemar Vedel
Litteraten Valdemar Vedel (1865-1942) havde derimod en forståelse, der betød, at han både kunne beskrive nervelivets nødvendighed og fæstne det i en skønhedsverden. Læs videre ...
Den ny middelalder
Med sin rejse ned i legendernes tid forbinder Vedel sig med de romantiske strømninger i 1800-tallets europæiske kulturliv, frem for alt med prærafaelitterne i det victorianske England, som han selv også henviser til i sin middelalderhistorie. Læs videre ...
Vitalisme og ny-hellenisme
I 1894 og en årrække frem kunne forbløffede sommergæster hvert år i nogle uger se en lille flok halvnøgne unge mænd gebærde sig i landskabet ved Kongstrup på Refsnæs i Vestsjælland. Læs videre ...
Det maskuline selvbillede
Det var Nietzsche, der i Zarathustra-værket mindede læseren om, at gik han til kvinden, måtte han ikke glemme pisken. Læs videre ...
Idealisme, selvudvikling og forvandling
Ud fra Georg Brandes' fem forelæsninger over Nietzsches filosofi i foråret 1888 og det opgør med kristendommen, de udtrykker, er det muligt at pege på tre konsekvenser, der bliver bestemmende for symbolismen i 1890'erne. Læs videre ...
Vejviser
Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Det sjælelige gennembrud – dekadence, idealisme og vitalisme i 1890'ernes kultur.
- Forrige afsnit er Hjemmets scene – Emma Gad
- Næste afsnit er Georg Brandes' aristokratiske radikalisme
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.