Fornyelsen af den folkelige sang

En række af digterne i det folkelige gennembrud blev op gennem 1900-tallet eksponenter for en fornyelse af den danske sangtradition, der traditionelt føres tilbage til især Grundtvig. Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen og Ludvig Holstein har således været rigt repræsenteret med sangbare digte i Folkehøjskolens Sangbog, som fra sin spæde start og førsteudgave i 1894 til og med senest 18. udgave i 2006 under navnet Højskolesangbogen, har udgjort en meget betydelig kanon af digte i dansk litterær kultur.

I løbet af 1870'erne udgav folkehøjskolerne Askov, Vallekilde og Testrup en række samlinger primært med sange af Grundtvig. Disse samlinger blev kaldt Sangbog udgivet af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler og voksede i popularitet, ligesom der efterhånden kom flere digtere samt ikke mindst salmer af Kingo, Brorson og Ingemann ind i samlingerne.

I den 7. udgave fra 1913, som nu hed Folkehøjskolens Sangbog, blev Jeppe Aakjær første gang optaget med „Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst“ med melodi af Thorvald Aagaard, der var højskolelærer på Ryslinge og kendt som en 'folkelig' komponist. Fra og med 8. udgave går det imidlertid stærkt med optagelsen af sange fra de folkelige digteres hænder og meget ofte med melodier af de samtidige komponister som fx nævnte Aagaard samt Carl Nielsen og Oluf Ring. Fra nu af blev digtere som Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen bærende sammen med Grundtvig og Ingemann for udviklingen af den danske, nationale sang. I 1922 tog Carl Nielsen, Thorvald Aagaard, Oluf Ring og Thomas Laub initiativ til udgivelsen af Folkehøjskolens Melodibog, hvorved en stærk og varig tradition for at synge danske sange med ledsagelse af klaver på højskoler, i foreningslivet samt i folkeskolerne var forankret både tekstligt og musikalsk. Folkehøjskolens Sangbog eller Højskolesangbogen har sammen med Den danske Salmebog været de mest distribuerede samlinger af digte overhovedet i 1900-tal-let. Det blev det folkelige gennembruds forfattere, der med deres nye og friske syn på menneskelivet, arbejdet, naturen og det danske landskab fornyede den folkelige sang.