Erna Juel-Hansen havde i lange perioder eneansvaret for sine fire børn, når hendes mand var indlagt med dårlige nerver. Svigerinden Emmy Drachmann fortæller i sine Erindringer, at hun aldrig kom „paa den korteste Visit uden at have en Strikkestrømpe med (…) Først om Aftenen, naar Børnene var bragt til Sengs begyndte hendes skriftlige Arbejde: Rettelse af Stilebøger, Oversættelser og smaa originale novellistiske Bidrag.“ Tidspunktet er omkring 1883, og de novellistiske bidrag er begyndelsen til forfatterskabet. Fotografi o. 1900.

.

Erna Juel-Hansen (1845-1922) debuterede med romanen Mellem 12 og 17 (1881). Den skildrer teenagedøtre fra den københavnske middelklasse i perioden op til konfirmationen, som afslutter barndommen, og indtil ægteskabet, der afslutter ungdommen og dannelsesfasen. Et par skoleveninder går igen i en række efterfølgende noveller, som blev samlet i Sex Noveller (1885) og i romanen En ung Dames Historie (1888), der er hovedværket i forfatterskabets første del.

Interessen for forlovelsestiden, hvor den uskyldige unge piges følelsesliv vækkes, lå i forlængelse af romantikkens kvindelitterære tradition. 1860'ernes forfatterinder var imidlertid også begyndt at interessere sig for de potentialer, som den traditionelle kvindesocialisation undertrykte. Forfatterinder som Teckla Juel i Planterens Datter (1864), Ragnhild Haugaard i Eva Haller (1864) og Camilla Eegholm i Olga Lindal (1866) udvidede ungpigebilledet med 'vildkatten' eller drengepigen, som fik større udfoldelsesmuligheder af overbærende fædre og fraværende mødre.

Den unge pige fik lov til at mærke sine kræfter vokse, overveje forskellige livsmuligheder og blive ledt på vildspor af sine frisatte følelser, før hun lod sig indfange i ægteskabet. Figuren var hovedpersonen i en voksende mængde pigebøger, herunder mange oversættelser som Pigebørn (1868, da. 1876) af den amerikanske Louisa M. Alcott.

Juel-Hansens pigebørn er imidlertid ikke en kæk udgave af romantikkens følsomme unge pige. Hun havde et udtalt kritisk, ironisk syn på den traditionelle pigeopdragelse, beskrev pigerne som endnu mere selvoptagne og begrænsede end Elisabeth i Levisons Konsulinden og satte uddannelse og økonomisk selvstændighed op som det nye kvindeideal. En kusine til en af pigerne fra det tidlige forfatterskab er hovedperson i de senere romaner, Terese Kærulf (1894) og Helsen & Co. (1900), der ligesom „Enlig“ fra Sex Noveller handler om selverhvervende kvinder. Det blev hovedtemaet i forfatterskabets anden del, som også omfatter romanerne Kærlighedens Veje (1895) og Henriks Mor (1917). Fortællerstemmens kritiske distance er her afløst af solidaritet med heltinden, som tager livskampen op på de nye betingelser.

Amalie Skram tømte kvinderollen indefra ved at skildre kærlighedens, ægteskabets og moderskabets mangel på indhold. Erna Juel-Hansen tømte den udefra ved at lade sine heltinder skabe deres egen sociale eksistens. For dem begge var kvindeligheden imidlertid stadig knyttet til følelserne og seksualiteten, „dette dunkle Ubevidste, vi bærer i os“, tænker Terese i Helsen \u0026amp; Co., og som kvinderollens afvikling efterlod uden social form og betydning.

Juel-Hansen havde sine moderne ideer fra faderen A.G. Drachmann. Han havde håbet, at datteren kunne blive læge, eftersom sønnen, Holger Drachmann, kun med det største besvær bestod studentereksamen og var tabt for videre studier. Da han fik afslag på en ansøgning om dispensation, så Erna kunne blive student, tog de i stedet til Paris i 1866, hvor hun studerede moderne fransk gymnastik. Efter hjemkomsten underviste hun på hans gymnastikinstitut. I 1870 tog hun lærerindeeksamen, og året efter studerede hun de fröbelske børnehaver i Berlin.

Hun giftede sig med juristen Niels Juel-Hansen og blev mor til fire børn. Sammen grundlagde de den første danske børnehave, som i 1876 blev udvidet med en pigeskole. I 1880'erne havde hun eget gymnastikinstitut. Både skole og institut måtte lukke af mangel på elever, så ægteparret udfoldede en flittig litterær virksomhed for at redde deres økonomi. Ved siden af det skønlitterære forfatterskab skrev hun en del journalistik og oversatte en mængde bøger, dels Dostojevskij, dels engelsk underholdningslitteratur. I sit liv og i sit forfatterskab fulgte hun det moderne gennembruds program, hvor sundhed, fysisk og psykisk, var hovedsagen. I 1890'erne skrev hun en række artikler om det gavnlige for kvinder i at cykle.

En ung Dames Historie er som Skrams Constance Ring og Levisons Konsulinden en kvindelig dannelsesroman. I endnu højere grad end Konsulinden er den en sygehistorie, en studie i normalkvindelighedens indre ubalance. Tekstens spænding beror på det paradoksale i, at Margrethes stadig mere patologiske personlighed fungerer gnidningsløst i familielivet. Den er et resultat af opdragelsen efter det hovedprincip, at pigen skal vide mindst muligt om virkeligheden og især dens fysiske sider. Moderen overvåger uvidenheden, og kun når datteren er fysisk syg og hendes energi derfor svækket, bliver deres forhold inderligere: „Margrethe kunde blive ganske rørt, naar hun tænkte paa, hvor god Mama var imod hende, naar hun var syg. Det var egentlig Baandet imellem dem“. En kunstnerisk fætter vækker hendes sanser ved at citere Aare strups digt „Var det Synd?“, så da faderen gennemtvinger, at hun skal have botanikundervisning for at lære et eller andet om virkeligheden, forelsker hun sig straks i den ambitiøse lærer, der taler smukt om blomsternes formering. Hans følelsesliv er imidlertid iskoldt magtbegær, og hans karrighed med kærlighedsytringer passiviserer hende helt. Mens han er bortrejst for at studere det arktiske klimas indflydelse på forholdet mellem insekter og blomster, indleder hun et forhold til en maler, som dog trættes af hendes uvidenhed og ensidige optagethed af erotik som narcissistisk stimulans: „Saa længe hans Arme sluttede hende inde i Lidenskab, hans Læber hviskede Elskovsord i hendes Øre, savnede hun intet“. Da han forlader hende, vil hun drukne sig i havnen, men i stedet drukner hun sig i ægteskabet med botanikeren.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Kvindelighedens dunkle ubevidste – Erna Juel-Hansen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig