Slægten som pejlemærke - Jacob Paludan

Jacob Paludan (1896-1975) deltog ikke i livsanskuelsesdebatten; det gjorde kun få af de yngre forfattere, men i sine romaner og essays fremlagde han et livssyn med klart konservative træk – en egenartet konservatisme rigtignok, for den var ikke forankret i værdier som Gud, konge og fædreland, men i slægten. Tidens dårligdomme gøres til genstand for ætsende betragtninger, der formidles gennem forfatterens talerør på personernes niveau eller gennem en gammeldags autoritativ fortæller. Tilbøjeligheden til essaylignende meningstilkendegivelser genfindes i alle hans romaner, og set i bakspejlet er det ikke helt overraskende, at han tidligt afbrød sit romanforfatterskab for at hellige sig den essayistiske genre.