Teatret bliver moderne - Kjeld Abell

Det blev Kjeld Abell (1901-61), som for alvor bragte dansk teater ajour med europæisk modernisme. Hans skuespildebut, Melodien der blev væk (1935), var et vitalt brud med gamle konventioner, og i de kommende år skulle Abell blive en enestående fornyer både i form og tematik. Det dramatikerfysiognomi, der tegnede sig op gennem 30'erne, 40'erne og 50'erne, var imidlertid uhyre sammensat. I Abell mødtes ikke blot billedkunstneren og dramatikeren, men også fransk artisteri og dansk romantik, ja endog modernisme og biedermeier. Han fik det romantiske prædikat teaterdigter, og hans kunstneriske form lå milevidt fra den kulturradikale funktionalisme. Men samtidig var han en del af den kulturradikale kreds og forbandt sig utvetydigt med de kulturradikales anti-autoritære oprør og anti-nazistiske kulturkamp. Abell blev en vigtig stemme i tidens eksistentielle og politiske debat, og i den egenskab blev han både elsket og forkætret.