Sædelighedsfejden splittede ikke kun venstrefløjen. Den skabte også opposition i Dansk Kvindesamfund. Foreningen havde netop overstået en diskussion om, hvorvidt en ny formålsparagraf skulle omfatte kravet om „Kvindens Ligeberettigelse med Mændene i Familien, Samfundet og Staten“. Mange medlemmer forstod ordet ligeberettigelse som ensbetydende med stemmeret, og et flertal havde krævet det fjernet fra formålsparagraffen. Nu påpegede Nielsine Nielsen det inkonsekvente i, at foreningen med Elisabeth Grundtvigs foredrag om „Nutidens sædelige Lighedskrev“ ville hævde ligeberettigelse på sædelighedens område, når den havde afvist den på det økonomiske og politiske område. Hun foreslog, at Dansk Kvindesamfund skulle holde sig til de politiske og praktiske opgaver og lade kønsmoralen være en privat sag. Da hendes forslag blev forkastet, meldte mange fremtrædende medlemmer sig ud og sluttede sig i stedet til den i 1885 oprettede Kvindelig Fremskridtsforening og senere Kvindevalgretsforeningen af 1889.

Blandt Nielsine Nielsens meningsfæller var periodens betydeligste forfatterinder, som alle havde berøring med det moderne gennembruds kreds. Erna Juel-Hansen, søster til Holger Drachmann, var pioner inden for småbørnspædagogikken. Hun forlod Dansk Kvindesamfund efter sædelighedsdebatten og var medstifter af Kvindevalgretsforeningen. Olivia Levison var søster til lægen Ferdinand Levison, der var Georg Brandes' nære ven og meningsfælle. På broderens foranledning oversatte hun en lærebog i fysiologi fra fransk, og Studentersamfundet udgav hendes biografi om den engelske ateist Charles Bradlaugh. Adda Ravnkilde fulgte Brandes' forelæsninger, da hun kom til København for at læse til lærerinde, og henvendte sig til ham om vejledning vedrørende sit forfatterskab. Efter hendes selvmord udgav han og Erik Skram hendes to bøger. Amalie Skram havde skrevet anmeldelser af den moderne litteratur i norske blade og havde forbindelse med Bjørnstjerne Bjørnson, inden hun giftede sig med Erik Skram. De blev alle naturalister og problemdebatterende realister.

De fire forfatterinder tog moderne temaer op fra kvindernes synspunkt. De skrev om, hvordan demokratiet, storbyen, klassesamfundet, identitetstabet og individualismen ændrede kønsrollerne, forholdet mellem mand og kvinde, hjemmelivet og den kvindelige identitet.

Det moderne gennembrud var en mandlig kritik af det autoritære patriarkat, som enevælden havde repræsenteret. Resultatet var frigørelsen af den mandlige individualitet repræsenteret af demokratiet. Mandens perspektiv var ikke længere kun at finde sin naturlige plads i samfundshierarkiet og stifte familie. Grundlaget for ægteskabet blev hans erotiske tiltrækning til kvinden mere end hans ønske om at danne et hjem med hustruen som midtpunkt. Hans udenomsægteskabelige forbindelser blev, når de udsprang af erotisk lidenskab, anset for en menneskeret og skilsmisse for et fremskridt, hvis gemytterne ikke kunne forliges.

Det ændrede kvindernes rolle som hustruer og mødre. Når hustruens situation var baseret på mandens erotiske følelser, risikerede hun at blive sat i skyggen af andre kvinder, hvis fysiske fortrin med årene kunne opveje hendes ofte utidssvarende dannelse. Desuden fik husarbejdets indskrænkning, børnenes uddannelse uden for hjemmet, mændenes mange nye økonomiske og politiske udfoldelsesmuligheder og adgangen til offentlige forlystelser kvinderne til at føle sig indespærrede i hjemmet uden uddannelse, penge og personlig styrke til at skabe sig et individualiseret kvindeliv uden for familien.

De nye muligheder, som det moderne gennembrud åbnede for mændene, gjorde kvindernes liv mere usikkert. Mens de mandlige naturalister og realister kritiserede de politiske og økonomiske magthavere for at understrege deres individuelle rettigheder, rettede forfatterinderne deres kritik mod fædre, ægtemænd og elskere, som enten undertrykte dem i familien eller ensidigt forfulgte deres egne egoistiske mål. Desuden kritiserede de pigeopdragelsen for at ødelægge pigens oprindelige natur og med løgn og fortielse tilpasse hende en utidssvarende kvinderolle.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Kvindernes moderne gennembrud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig