Visestoffets inddeling

Genren rummer en række overordnede temaer, som man op gennem receptionshistorien har inddelt visestoffet efter. Allerede titelbladet på den første trykte samling af folkeviser, Vedels Hundredvisebog, røber noget af indholdet i de viser, han lod trykke. Bogen handler nemlig om: „Gamle Kemper / Naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer“. Inspireret af dette opdelte Svend Grundtvig i sin store udgave, Danmarks gamle Folkeviser, de 539 danske visetyper som følger:

Kæmpeviser (Kjæmpelivet eller det mythiske Tidsrum, bd. I, 32 typer); Trylleviser (Det Overnaturlige og Vidunderlige, bd. II, 82 typer); Historiske viser (Skandinavisk Historie, bd. III, 68 typer); Ridderviser (Romantser og Ballader, bd. IV-IX, 357 typer).

Med andre ord: kæmper, konger og fornemme personer. Kun begrebet trylleviser kan således ikke føres tilbage til Vedel, der blot bringer tretten af slagsen i Hundredvisebogen.

Det er tydeligt, at ridderviserne (357 af 539 typer) er i absolut overtal. Man kan dog også sige, at betegnelsen bredt dækker de viser, der ikke falder ind under nogen af de andre kategorier. Efter Svend Grundtvig har andre forsøgt at dele viserne op efter andre kriterier, men Grundtvigs har vundet international hævd og danner også grundlag for en fælles skandinavisk inddeling af visestoffet. I det svenske oversigtsværk The Types of the Scandinavian Medieval Ballad (1978), der rummer ultrakorte referater af hver eneste visetype og angiver sprog og varianter, har man således registreret enhver af de nordiske ballader under én af følgende grupper:

A. Ballads of the supernatural (75 typer, som svarer til trylleviserne)B. Legendary ballads (37 typer, en kristen underafdeling af trylleviserne)C. Historical ballads (41 typer, rummer de historiske viser)D. Ballads of chivalry (441 typer, ridderviser)E. Heroic ballads (167 typer, kæmpeviserne)F. Jocular ballads (77 typer, skæmteviser)

Også i nordisk sammenhæng er ridderviserne altså i overtal. Det fremgår også, at en del historiske viser ikke har kunnet stå for en nærmere efterprøvning. Nogle af dem er derfor blevet overført til ridderviserne. På trods af det store antal af forskellige visetyper er det et ret snævert udvalg, der går igen i mange antologier. Og som regel er de ikke særligt talrige trylleviser overordentligt stærkt repræsenterede.